Den danske natur er lidt af en gastronomisk skattekiste, for den bugner nemlig af velsmagende, spiselige planter. Du må samle fra naturens maddepot i offentlige skove, på strande og langs veje og stier, og hovedreglen er, at du må fylde, hvad der svarer til en bærepose til eget brug.

Men hvilke planter kan du anvende i dine retter, og hvordan genkender du dem? Her får du et lille udpluk af de af naturens vækster og spiselige planter, du trygt kan tage med hjem og spise.

Gederams

Gederams er med sin højde og sine lilla blomster en smuk plante, du typisk kan finde i grøftekanter og lysninger i skoven. Denne spiselige plante hører til natlysfamilien og blomstrer omkring juli og august.

Ud over at pryde naturen er gederams yderst brugbar i din madlavning. Det er hovedsageligt de unge skud og blomsterknopperne, der er særligt velegnet til at spise, men du kan også sagtens anvende stænglerne og bladene. Husk dog at tage skuddene, når de er spæde, for jo større de vokser sig, desto mere bitre bliver de i smagen.

Gederams bliver i dag kaldt skovbundens asparges, da de unge skud er lette at anvende på samme måde som asparges; kog blot skuddene i letsaltet vand i ca. 8-10 min. Er du tedrikker, kan du hænge en buket til tørre med blomsterne nedad i en lille uges tid og herefter bruge bladene til din te.

Brændenælder

De fleste mennesker går ofte en stor bue udenom brændenælder, fordi de svier slemt ved berøring. Men det er synd, for brændenælden er en spiselig plante, der er proppet med vitaminer og mineraler og anvendelig i bl.a. suppe, wok og brød.

Det er de 3-4 øverste bladskud, du skal bruge i madlavningen. Dog skal du huske at plukke dem, inden de begynder at blomstre samt at bruge havehandsker, så du ikke brænder dig.

Bladene er super nemme at klargøre til tilberedning: skold blot bladene med kogende vand for at neutralisere brænd-hårene.

De nye skud brænder mest, men det er også dem, der smager bedst. Smagen kan sammenlignes med spinat, men der er mere bid i tilberedte brændenældeblade, og de kan sagtens erstatte spinaten i dine retter.

Har du lyst til at afprøve brændenælder i køkkenet, er de i sæson fra marts til juni, og du kan finde dem overalt i den danske natur.

Mælkebøtter

Alle kender mælkebøtten med dens karakteristiske gule blomst, der i foråret kan stå i hundredvis rundtomkring i landet. Mælkebøtten er meget sejlivet og kan stort set gro alle steder. Men vidste du, at den også er spiselig? Faktisk kan du både stege, stuve og sylte mælkebøtten.

Du finder de mest velsmagende mælkebøtter i skyggefulde områder, hvor solen ikke har skabt for mange bitterstoffer i planten.

Af mælkebøttebladene skal du helst plukke de friske skud, inden de bliver for kraftige og mørkegrønne. Mælkebøtteknopperne bør du tage, mens de stadig er runde og spændte. Pluk selve blomsten, når den er frisk og duftende. Sørg dog for at få så lidt af stilken med som muligt.

Mælkebøttens smag er meget bitter og rucola-agtig, men dette kan du dæmpe ved tilberedning. Blomsterhovedet kan du anvende ved kogning af appelsinmarmelade, mens du kan bruge blomsterbladene til snaps eller drysse dem på kager som flot, spiselig pynt.

Bredbladet dunhammer

Du kan også sagtens finde spiselige planter i naturens våde områder, f.eks. dunhammeren – en agurkesmagende plante rig på stivelse.

Dunhammer består af en opretvoksende stængel, der kan nå en højde på 2,5 meter, lange, blågrønne blade og en brun blomsterstand i toppen, som kan minde lidt om en majskolbe.

Stænglen indeholder en spiselig, hvidlig marv, men på trods af dunhammerens højde er det kun de nederste 10-15 cm af stænglen og selve roden, der er anvendelig – dog vil det spiselige marvstykke være længere jo yngre, dunhammeren er.

De unge skud er bedst, så sørg for at høste dem tidligt på sommeren. Træk forsigtigt i planten, så rødderne slipper mudderet, og pil bladene af til marven.

Opvarm altid dunhammer inden du spiser dem for at dræbe bakterier fra vandet. Herefter kan du riste rødderne, til de er sorte, og skrælle de yderste lag væk, så du har den velsmagende marv tilbage.

Fuglegræs

Navnet på denne spiselige plante snyder en smule, for fuglegræs er nemlig ikke en græsart, men en skøn urt med en mild smag af ærter. Dog udsender den en rigtig dejlig duft af nyslået græs.

Planten vokser bl.a. i grøftekanter, enge og løvskove, og du genkender den på de sammenfiltrede kolonier af stængler, bladene, som sidder i par langs med stænglen og de hvide, stjerneformede blomster.

Fuglegræs får den bedste smag, når den vokser i skygge. Her kan den blive en 20 cm høj urt, der er ganske saftig, og i dagene efter et regnvejr er den ekstra skøn. Så længe frosten holder sig væk, kan du faktisk plukke den året rundt. Skær håndfulde af ved jorden, både stængler og blade.

Bland bladene med andet bladgrønt i en frisk salat eller brug dem i en lækker sandwich. Du kan ligeledes stege eller blanchere fuglegræs, da den sagtens tåler opvarmning. Bladene vil blive slappe, men bevare sin friske smag af ærter. Fuglegræs er ligeledes god som en fin pynteurt ovenpå retter.

Bøgeblade

Bøgen er et kæmpe tagselvbord i naturen, for når bøgetræerne springer ud i begyndelsen af maj, kan du nemlig spise bladene.

Det er de helt friske, nyudsprungne blade, det drejer sig om. De er saftige og har en frisk, rund og syrlig smag, der kan sammenlignes med en let nøddesmag. Men som sæsonen skrider frem, udvikler bøgebladene garvesyre og er derfor uegnede til at spise.

Hvordan du bruger bøgeblade i din madlavning er faktisk helt op til dig, for bøgeblade fungerer til alt. De er rigtig gode i salater eller som en selvstændig ret, hvor du blot overhælder dem med en lækker dressing. Du kan hakke og blande bladene i fars, spise dem i burgere og endda lave snaps af dem. Derudover siges det sågar, at du får frisk ånde af at tygge bladene.

Det er altså kun din fantasi, der sætter grænser, når det gælder de spiselige bøgeblade.